Internationalt allergimærke søger kemiingeniør

AllergyCertified er grundlagt i Danmark for lidt mere end to år siden.
Vi har fået mere end 30 kunder og 2017 er begyndt med stor tilgang af nye brands, der gerne vil have certificeret kosmetik, make-up, bleer, hygiejneprodukter, vaskemiddel, maling mm.
Derfor er vi nu klar til at ansætte en kollega, der sammen med vores toksikolog skal fortsætte arbejdet med at certificere produkter fra hele verden. Vi forestiller os, at ansøgeren er kemiingeniør eller tilsvarende og har erfaring i at arbejde med ingredienser. Du skal altså helst vide, hvad INCI og CAS står for.
Opgaverne: risikovurdering og certificering af produkter, pleje af udvalgte kundegrupper, oplæg på diverse konferencer samt opkvalificering af AllergyCertifieds kunder ift. viden om ingredienser og allergener.
Arbejdssted: vi flytter i nye lokaler på Pilestræde 25 i København K den 1. maj. Her er der altid en plads til dig, men har du base i Jylland, finder vi ud af det.
Der bliver mulighed for at rejse verden rundt, skulle du have lyst til det. Men bare rolig: vi gør det også gerne selv, hvis du helst vil være fri.
Startdato:  1. maj eller 1. juni.
Ansøgningsfrist: 28. februar klokken 12.
Ansøgningen sendes til lene@allergycertified.com
Samtaler finder d. 8. og 9. marts.
Det vil være fint, hvis du kvalificerer din ansøgning ved at besøge vores hjemmeside og læse lidt om os og vores arbejde.