Hormonforstyrrende stoffer

Af Kristina Vile, AllergyCertified

Hormoner sliller en central rolle for din krop og for den kommunikation der foregår mellem kroppens dele – de udgør et internt kommunikationssystem uden direkte kontakt mellem modtager og afsender. Det endokrine system kontrollerer både vækst og udvikling hos børn, regulerer kropsfunktioner hos voksne og spiller en central rolle for reproduktion. Hormoner kommunikerer til kroppens celler med besked om, hvad de skal lave og leveres via blodet. De er nøje afstemt for at bibeholde en fin balance i kroppen og de spiller en særligt stor rolle under fosterets udvikling, hvor komplicerede processer skal startes og stoppes indenfor et stramt program for korrekt udvikling og vækst.

 

Hvad er det?

Hormonforstyrrende stoffer er stoffer, der kan forstyrre det endokrine system hos mennesker og andre dyr. Alle systemer i kroppen, som styres af hormoner, kan potentielt påvirkes af disse. Konsekvenserne kan være svære at kortlægge og påvise.

Når man taler om hormonforstyrrende stoffer, er der nogle grundlæggende mekanismer i hormonsystemet, der kan påvirkes:

  1. Forstyrrelse af hormonproduktionen: Stoffer der kan skrue op for, ned for eller standse produktionen af dine egne hormoner.
  2. Forstyrrelse af hormontransporten: De fleste hormoner produceres et andet sted end de skal virke og er afhængige af transportmolekyler, for at komme de rigtige steder hen i din krop. Transportmolekylerne kan forstyrres, så hormonerne ikke ender de rigtige steder. Effekten af hormonet når derfor ikke frem til modtagercellen.
  3. Optagelse af hormonernes plads: Et stof kan optage pladsen på modtagercellens receptor, som dine egne hormoner normalt binder til, når der skal sendes signaler ind i cellen. Det kan medføre enten forstærket, nedsat eller blokeret signal til modtagercellerne.
  4. Påvirkning af nedbrydningen af hormoner: Et stof kan påvirke nedbrydningen af hormoner i kroppen, der normalt nedbrydes efter de har signaleret til cellen. De kan både skrue ned for, standse eller øge nedbrydningen af hormonet, hvilket påvirker koncentrationen af hormonet i kroppen.

 

Hvem forstyrrer dine hormoner?

De hormonforstyrrende stoffer kan komme forskellige steder fra. Overordnet kan man tale om fire typer hormonforstyrrende stoffer:

  1. Naturlige hormoner, som dannes i dyr, men kan være potentielt skadelige for andre arter.
  2. Naturlige kemikalier, som dækker over forskellige stoffer dannet i planter eller svampe, herunder de såkaldte phytoøstrogener.
  3. Syntetiske hormoner fremstillet til medicinsk brug som f.eks. p-piller.
  4. Syntetiske kemikalier fremstillet til brug i landbrug, industri og tilsætning til forbrugerprodukter.

 

Børn er de mest sårbare

Konsekvensen af hormonforstyrrelser kan ramme os alle, men særligt udsatte er børn og i høj grad ufødte børn. Vinduet for at forstyrre hormonerne er meget større hos fostre og børn af den simple grund, at det er her kroppens organer og systemer udvikles; orkestreret af hormoner. Hormonerne er afgørende for udvikling og vækst hos fostre og børn og forstyrrelser kan lede til direkte udviklingsdefekter, men kan også forekomme mere skjulte og forsage ændringer, som kan få konsekvenser senere i livet fx ved at påvirke sædkvalitet.

Der er begrænset viden om mekanismerne, hvorved hormonforstyrrende stoffer påvirker væv under udvikling og medfører sygdom senere i livet. Det vides dog, at hormoner spiller en rolle for differentieringen af celler i udviklingen af væv og organer. Når disse er fuldt udviklet har hormonerne en anden rolle, nemlig kommunikation mellem væv og organer. Under udviklingen af væv og organer er der derfor en særlig sårbar periode for permanente ændringer, der kan vise sig som sygdom senere i livet.

 

Under mistanke eller dømt?

For at holde øje med hormonforstyrrende stoffer er det vigtigt at have kriterier for, hvornår et stof er betegnet som hormonforstyrrende eller med andre ord; hvilke testresultater der skal til før et stof mistænkes eller dømmes som hormonforstyrrende. For at kunne det, er det vigtigt at have testmetoder til at identificere hormonforstyrrelser, og en gældende international standard for testmetoderne. EU-kommissionen har arbejdet på sådanne kriterier og fra medio 2018 vil nye videnskabelige kriterier for identifikation af hormonforstyrrende stoffer gælde.

Når man tester for mulige hormonforstyrrende virkninger af et stof, er der nogle udfordringer. Første udfordring er, at den forventede effekt af hormonforstyrrende stoffer ses selv i meget lave doser og som cocktail effekter, og det gør det nærmest umuligt at fastsætte en sikker koncentration. Desuden følger hormonforstyrrelser ikke nødvendigvis en stigende dosis-responskurve.

En anden udfordring er, at man i forbindelse med dyreforsøg ofte ikke baserer risikovurderinger på data fra fosterudvikling, som er den mest sårbare periode for hormonforstyrrelser, og ofte følger man ikke forsøgsdyr hele deres livstid, hvilket ville være mest meningsfyldt hvis man ønsker at vurderer senere sygdom.

Tidligere har der ikke været enighed om et system til evaluering af beviserne for eksponering af et stof og senere effekter på helbredet, og indtil nu har evalueringen af kemiske stoffer fundet sted stof for stof under REACH.

I 2010 startede EU-kommissionen arbejdet med kriterier for EDC identifikation. Det danske forslag til EU- kriterier er baseret på WHO/IPCS definition af hormonforstyrrende stoffer og foreslår tre kategorier:

Kategori 1- hormonforstyrrende: Stoffer placeres i denne kategori, når de er kendt for hormonforstyrrende effekter i mennesker eller dyr, eller hvis der på baggrund af dyreforsøg er stærk mistanke om, at stoffet kan have hormonforstyrrende virkninger.

Kategori 2a- mistænkt hormonforstyrrende: Stoffer placeres i denne kategori, når der findes noget bevis for hormonforstyrrende effekter i mennesker eller fra forsøgsdyr, og når data ikke er stærkt nok til at placere stoffet i kategori 1.

Kategori 2b- Stoffer med indikation af hormonforstyrrende effekter (indikeret hormonforstyrrende): Stoffer placeres i denne kategori, når der er in vitro/in silico data, der tyder på hormonforstyrrelser i intakte organismer.

En tredje udfordring, når man taler om hormonforstyrrende stoffer, er, at nogle stoffer bruges i en bred vifte af produkter. Et eksempel er UV-filtre, hvor nogle har vist sig at være hormonforstyrrende. UV-filtre bruges i solcreme for at beskytte huden mod solens skadelige virkninger. Men de bruges også i et bredt udvalg af andre produkter så som vaskepulver, plastik, tøj, print og maling med mere, hvor de for eksempel beskytter farver mod at falme. Det er utrolig vigtigt at være vidende omkring, da kosmetiske produkter både solcreme men også andre produkter får meget opmærksomhed som skurkene, når det drejer sig om skadelige kemikalier i vores hverdag.

I et nyudgivet Ph.d.-projekt af Marianna Krause fra Klinik for vækst og reproduktion på Rigshospitalet, findes et studie på urinprøver fra børnehavebørn fra både sommer, hvor solcreme forventes brugt, og vinter. Studiet viser tilstedeværelse af UV-filtre – også fra vinterprøver hvor der ikke forventes brug af solcreme i Danmark. Desuden er nogle af de målte UV-filtre blandt dem, der er allergifremkaldende og/eller hormonforstyrrende.
Konklusionen var her, at der er en utilsigtet eksponering, der kan være potentielt skadelig. Dette understreger, at når man tænker på skadelige stoffer, så er der andre eksponeringsmuligheder end den oplagte. Det er muligt, at de danske børn er blevet udsat for UV-filtre fra deres legetøj, modellervoks, fingermaling eller tøj – alle disse produkter kan indeholde UV-filtre for sikre at produktet holder så lang tid som muligt uden at blegne eller blive skrøbelige af solens stråler. Det er derfor nødvendigt med opmærksomhed på hormonforstyrrende stoffer, fra alle mulige kilder, for at undgå skadelige effekter for heldredet.

 

AllergyCertified

Selvom vi først og fremmest er en allergicertificering, så undersøger vi også indholdsstoffer for hormonforstyrrende effekter. I produkter med AllergyCertified logo tillader vi ikke stoffer der er hormonforstyrrende.

 

Litteratur

European Commission, EU Environment

Åke Bergman, Jerrold J. Heindel, Susan Jobling, Karen a.Kidd, R. Thomas Zoeller. 2012. State of the Science of Endocrine Disrupting Chemicals-2012.: World Health Organisation (WHO); United Nations Environment Program (UNEP)

Philip Landrigan, Anjali Garg, and Daniel B.J. Droller. 2003. Assessing the Effects of Endocrine Disruptors in the National Children’s Study.: Center for Children’s Health and the Environment, Department of Community and Preventive Medicine, Mount Sinai School of Medicine, New York, New York, USA

World Health Organization (WHO). 2012. Endocrine disrupters and child health: Possible developmental   early effects of endocrine disrupters on child health.

Marianna Krause. 2018. PhD Thesis, Exposures and possible endocrine disrupting effects of UV filters on human health.: Department of Growth and Reproduction and Department of Plastic Surgery, Breast Surgery and Burns Treatment Rigshospitalet

Ministry of Environment and Food of Denmark, Environmental Protection Agency, Endocrine disruptors Danish Ministry of the Environment, Environmental Protection Agency. 2011. Establishment of Criteria for Endocrine Disruptors and Options for Regulation.