Verdens første allergicertificerede råvare

Det er med den største fornøjelse, vi kan fortælle, vi har certificeret den første råvare.

Det drejer sig om Veggilanol Gold fra LanEsters, en virksomhed med base i Tyskland, der sælger Lanolin til kosmetiske produkter. Råvaren er blevet certificeret af vores toksikolog Ewa Daniél. Hun siger:

‘Vi afviser cirka ti procent af alle de produkter, vi får ind til certificering hvert eneste år. Det gør vi fordi, vi finder urenheder eller konserveringsmidler i råvarerne, som vi ikke tillader i et certificeret produkt. Så med certificering af råvarer bliver det nemmere for alle de produktudviklere, der arbejder med hudvenlige produkter eller som er interesserede i at komme i gang. Certificeringen fortæller produktudviklerne: her er en råvare, der allerede er vurderet, så værsgo at gå i gang’.

Da AllergyCertified blev grundlagt i 2015, var et af målene netop certificering af råvarer. Dette, for at gøre det nemmere for produktudviklerne at udvikle hudvenlige produkter til kosmetik, make-up, vaskemidler, bleer og alle andre produkter, der kommer i kontakt med vores hud. Det er vigtigt her at understrege, at råvarer ikke bare er råvarer. Der er også urenheder og konserveringsmidler i råvarerne, som ikke umiddelbart fremgår af en INCI-liste på det færdige produkt.

Ewa Daniél fortsætter: ‘Koncentrationen af allergener i en råvare kan være meget lav – dette til trods er det stadig højt nok til at allergikere kan få en allergisk reaktion. Derfor er det spændende og opløftende, at der allerede er flere råvareleverandører, der har kontaktet os. Mit håb for 2019 er, at vi vil kunne certificere en lang liste af råvarer, så det bliver nemt og sikkert for produktudviklerne at sammensætte hudvenlige produkter’.

For flere kommentarer fra AllergyCertified kontakt toksikolog Daniél påewa@allergycertified.com eller telefon +45 2721 3760.

For kommentarer fra LanEsters kontakt Richard Andrews på richard.andrews@lanolin.eu