Nyt om salicylsyre

Af M.Sc. i molekylær biomedicin, Kristina Vile

 

Hvad er salicylsyre?

Salicylsyre er en organisk syre også kaldet Beta-Hydroxy-acid (BHA). Det er mest kendt som en kemisk forbindelse, der er lig men ikke identisk med den aktive komponent i aspirin (acetylsalicylsyre). Salicylsyre findes naturligt i barken på piletræer, Salix alba.

 

Salicylsyre har mange forskellige funktioner i kosmetik og anvendes som et legerende middel, et anti-acne rensende middel, et anti-skæl middel, et produkt konserverende middel, et eksfolierende middel samt som et hår og hud blødgørende middel.

Salicylsyre er ligesom Hydroxy syrer, hovedingredienser i mange hudplejeprodukter med henblik på at behandle seborrhoeic dermatitis, acne, psoriasis, calluses, corns, keratosis pilaris, acanthosis nigricans, ichthyosis og vorter.

 

Hvad er problemet?

Som et topisk middel, så kan salicylsyre penetrere og nedbryde fedt og lipider og forårsage kemiske forbrændinger i huden ved høje koncentrationer.

Koncentrationsgrænsen er sat ved 2% for topiske behandlinger, der skal blive på huden og ved 3% for de, der skal vaskes af såsom acne cleansers og shampoo. For receptpligtige produkter er grænsen ved 6%.

Som et konserveringsmiddel er salicylsyre tilladt i koncentrationer op mod 0,5%. Forskellen mellem de tilladte 2% i leave on produkter og de 0,5% som konserveringsmiddel er baseret på den specifikke brug af produktet.

 

Eksempelvis skelnes der mellem salicylsyre som en aktiv ingrediens i lokalt anvendte produkter (eks. Fodcreme) og salicylsyre anvendt som konserveringsmiddel i en body lotion, hvor kontaktfladen er markant større.

 

Hvad siger eksperterne?
I en rapport offentliggjort af Center for hormonforstyrrende stoffer (CeHoS) i september 2018, blev salicylsyre vurderet til at være hormonforstyrrende på baggrund af stærk evidens i litteraturen. Størstedelen af de undersøgte studier i rapporten er baseret på oralt indtag af salicylsyre eller derivater som acetylsalicylsyre

Studier, der er baseret på dermal anvendelse, er en mangelvare, men det er blevet bevist at op mod 60% af salicylsyre trænger gennem huden.

The Scientific Committee on Consumer Safety (SCCS) offentliggjorde en rapport i december 2018. Denne rapport vurderer salicylsyre som konserveringsmiddel til at være sikker i koncentrationer op mod 0,5%. Anvendt til andre formål vurderer rapporten at salicylsyre er sikkert i koncentrationer op til 3% i rinse-off produkter og op til 2% i andre produkter.

I produkter som body lotion, øjenskygge, mascara, eyeliner, læbestift og roll on deodoranter betragtes Salicylsyre anvendt som konserveringsmiddel kun som sikker i koncentrationer op mod 0,5%. Rapporten inkluderer ikke en vurdering af orale produkter eller spray produkter.

SCCSs sikkerhedsvurderinger i forhold til fertilitet og reproduktion er baseret på data fra 2016 og konkluderer, at salicylsyre ikke bør klassificeres som et reproduktivt giftstof.

Udtalelsen om udviklingstoksicitet er også baseret på data fra 2016 og siger, at salicylsyre kan skade fosterudviklingen. Harmoniseret klassificering af salicylsyre blev for nylig offentliggjort i forordning 2018/1480, hvor den er klassificeret som Repr. 2 (H361d Mistænkt for at skade det ufødte barn). Salicylsyre må ikke anvendes til børn under 3 år.

SCCS udtalelse om hormonforstyrrelser er ikke baseret på den nyligt offentliggjorte rapport fra CeHoS, men rapporten nævnes med en kommentar om, at opfattelsen af salicylsyres hormonforstyrrende egenskaber i fremtiden kan ændre sig:

“In a newly published report from the Danish Centre on Endocrine Disrupters researchers from the National Food Institute, Technical University of Denmark, and the University of Southern Denmark have evaluated that there is solid scientific evidence that salicylic acid is an endocrine disruptor. In this report different derivatives of Salicylic acid have been used, e.g. acetylsalicylic acid (Aspirin), sodium salicylate and methyl salicylate. SCCS is also aware that in the framework of the Biocide regulation, specific tests are currently on-going to assess whether salicylic acid has endocrine disrupting properties. Depending on the outcome of these tests, the potential endocrine disrupting properties of salicylic acid in cosmetics may need to be considered.”

CIR-panelet (Cosmetic Ingredient Review Panel) undersøgte sikkerheden af salicylsyre og konkluderede, at denne er sikker inden for førnævnte begrænsninger angående koncentrationer. De beregner en MOS-værdi (Margin of safety) baseret på bekymringen over salicylsyrens potentielle reproduktive toksicitet. Hvis en MOS-værdi er over 100, betragtes den som sikker.

Den beregnede MOS-værdi for rinse-off produkter er 370 og 432, og for leave on produkter er den 177. Dette indikerer, baseret på de potentielle reproduktive toksicitetsdata, at salicylsyre er sikker i de koncentrationer, der anvendes i kosmetik. CIR inkluderede ikke rapporten fra CeHoS som bevis for hormonforstyrrende egenskaber af salicylsyre.

 

 

AllergyCertified
Salicylsyre forårsager ikke hudallergi og har været tilladt i AllergyCertifieds produkter.

Rapporter fra både SCCS og CIR har stor betydning for vores risikovurderinger af ingredienser i de produkter, vi certificerer. I dette tilfælde med salicylsyre, ser vi imidlertid en forsinkelse i evalueringen af de nye oplysningerne fra CeHoS rapporten med beviser for hormonforstyrrende egenskaber af salicylsyre. SCCS- og CIR-rapporterne er begge dateret efter CeHoS-rapporten, og dette kan forvirre folk til at tro, at disse rapporter tager højde for de nye oplysninger, på trods af at de faktisk ikke gør det.

Når vi modtager information om, at salicylsyrer nu kan klassificeres som et hormonforstyrrende stof, så kan vi ikke længere tillade denne ingrediens i certificerede produkter. Dette blev meddelt til vores kunder i november 2018.

Vi vil gerne opmuntre forskere til at undersøge risici ved salicylsyres eksponering på hud og undersøge mulige sikre niveauer i forhold til hormonforstyrrende egenskaber angående denne eksponering.

 

Litteratur:

Scientific Committee on Consumer Safety (SCCS) OPINION ON salicylic acid, SCCS, December 2018

Amended Safety Assessment of Salicylic Acid and Salicylates as Used in Cosmetics, CIR, January 2019

List of Endocrine Disrupting Chemicals, Final report, December 21th, 2017 (Some mainly editorial chances were made in September 2018), Danish Center for Endocrine Disrupters (CeHoS), September 2018

1 Trackback