Håndsprit eller ej?

Af Helle Forum, forfatter

For en lille stund siden anbefalede Ewa Daniel på AllergyCertifieds Instagramprofil brug af håndsprit som alternativ til håndvask især om vinteren, hvor huden i forvejen har tendens til at blive meget tør.

Det fik mig til at fare i blækhuset – jeg interesserer mig, som nogen vil vide, meget for alle vores mikrobiomer, herunder hudens. Og er der én ting, mikrobiomkyndige forskere går op i, så er det at få ”almindelige mennesker” til at holde op med at udøve overdreven renlighed, herunder desinficering/brug håndsprit – dels fordi det risikerer at forarme vores naturlige, også beskyttende mikrobiom, dels fordi det på den lange bane risikerer at disponere for resistente bakterier. Brug af håndsprit er relevant inden for sundhedsvæsenet, men bør også forbeholdes brug her.

Derfor kan jeg ikke se en generel anbefaling af brug af håndsprit uden at føle mig kaldet til at reagere.

Ewa Daniel kunne på sin side henvise til tyske studier, som viser, at brug af håndsprit som alternativ til håndvask giver gode resultater for mennesker med håndeksem.

Her står vi, som jeg ser det, ved noget helt centralt: vil en anbefaling til ”syg” hud pr. automatik også være relevant for/anbefalelsesværdig til ”rask” hud? Altså, vil håndsprit frem for håndvask også være at foretrække, hvis man IKKE har problemer med eksem?

Jeg mener utvetydigt nej – og det er i den forbindelse vigtigt at gøre sige klart, at viden om hudens mikrobiom ligesom vigtigheden af bevarelse af samme er af relativt ny dato. Det vil sige, at dette aspekt simpelthen endnu ikke er implementeret i bredere videnskredse og derfor heller ikke indgår som parameter i forskningssammenhænge, hvor det ellers kunne være relevant. Som for eksempel de tyske studier.

Den viden på området, vi har i dag (og som i disse år udbygges næsten time for time via omfattende forskning) stammer i det væsentligste fra de resultater, der strømmede ud fra det internationale forskningsprojekt Human MIcrobiome Project, som løb fra 2008 til 2013. Mange studier var i sagens natur begrænsede i omfang, så der arbejdes i disse år ihærdigt verden over på at gentage dem for at få bekræftet resultaterne i større regi.

At meget endnu er ”i proces” betyder også, at den viden, som reelt er tilgængelig, endnu ikke for alvor er indarbejdet i almindelig viden/almindelige anbefalinger, og det vil antagelig vare år, før vi når dertil. Men det betyder – i hvert fald efter min opfattelse – bestemt ikke, at man ikke skal tage højde for det.

Allergy Certifieds hjertebarn er at tage den store ”allergi-epidemi”, vi ser i den vestlige verden, alvorligt og gøre det muligt for forbrugerne at træffe kvalificerede valg. Det er selvsagt både vigtigt og relevant, og det kan der ikke siges nok godt om.

Men den kyndige mikrobiolog ville nok bemærke, at en af årsagerne til de stærkt voksende problemer med allergi meget sandsynligt netop er en følge af en forarmelse af vores naturlige bakteriediversitet.

Derfor vil den logiske konsekvens også være først og fremmest at forebygge yderligere forarmelse.

Vi skal lære, at det i sig selv er vigtigt at tage godt vare på vores naturlige hudmikrobiom, fordi det spiller en helt central rolle for hudens sundhed og balance. De mikrober – i vidt omfang bakterier – der indgår i det naturlige hudmikrobiom, er af sig selv i stand til at bevare en optimal pH-værdi (: sundhedsbevarende) på huden samt producere en lang række stofskifteprodukter (metabolitter), der fungerer som en form for, hvad man lidt populært kan kalde ”indbygget hudpleje”. Det drejer sig om vigtige kortkædede fedtsyrer, enzymer, peptider, vitaminer, fugtfaktorer… alt, hvad der skal til at for, at huden bevarer en god og velfungerende barrierebeskyttelse og kan opretholde et naturligt fugtniveau.

Håndvask fjerner – men håndsprit slår ihjel. Derfor vil sidstnævnte ikke kun meget muligt risikere at  forarme mikrobiomets diversitet, men også skabe øget risiko for, at opportunistiske, patogene bakterier griber chancen og formerer sig.

Alt dette indgår i, hvad jeg mere omfattende redegør for og perspektiverer i min bog Probiotika, en guide til dine gode bakterier. En af mine egne, store inspirationer har været bogen ”Missing Microbes” af den amerikanske professor og leder af ”Human Microbiome Program” ved New York University, Martin J. Blaser.

Skulle nogen have lyst til at vide mere om dette fascinerende område, kan hans bog stærkt anbefales.