Kriterier for makeup

Dekorativ kosmetik er kosmetikprodukter som makeup, som bruges til at dekorere eller ændre udseende.  Eksempler på dekorativ kosmetik kunne være: makeup, ansigtsmaling eller teatermakeup. AllergyCertifieds kriterier er lavet med henblik på at minimere risikoen for hudallergi (kontakteksem).  

Allergener

Makeup indeholder ofte forskellige allergener. Eksempelvis et stof som parfume, som er unødvendigt for produktets funktion og derfor kan fjernes uden indflydelse på produktets egenskaber. Det kan dog også være farvestoffer, som har en essentiel funktion i makeup og derfor ikke er muligt at fjerne. Problemet med farvestoffer er ofte ikke den egentlige farve, men urenheder i farven. Eksempelvis indeholder sorte og brune farvestoffer jernoxid, som kan indeholde allergenet nikkel. Nikkel er en naturlig komponent i jernoxid og kan derfor ikke undgås. Ved at vælge farvestoffer, hvor nikkel er bundet til farven, vil risikoen falde. Studier har vist, at 5 ppm er sikkert for personer uden allergi og et niveau på 1 ppm nikkel er sikkert for personer med nikkelallergi. Derfor tillader AllergyCertified max 1 ppm svedopløselig nikkel i makeup.

Leave-on eller rinse-off

Kosmetiske produkter er inddelt i leave-on og rinse-off produkter. Et leave-on produkt er et produkt, som det er meningen skal blive på huden uden det vaskes af; et eksempel kan være creme, bodylotion og deodorant. Et rinse-off produkt er et produkt som shampoo eller sæbe, hvor intentionen er, man skal vaske det af igen (kort eksponering). Risikoen for allergi er højere ved leave-on produkter grundet den længere eksponering. Kriteriet for leave-on produkter er derfor noget strengere end for rinse-off produkter. Make-up kan være både leave-on og rinse-off. Studier viser, at ikke alle kvinder vasker deres make-up af om aftenen inden de går i seng. Så for at sikre, at make-uppen er så sikker som mulig, vurderer AllergyCertified altid makeup, som leave-on produkter.

Krav for certificering

AllergyCertified kræver fuldt kendskab til produktet såvel som en produktformulering. Dette inkluderer alle INCI navne, koncentrationer og MSDS, og for farver TDS. Hvis et produkt indeholder stoffer med allergene urenheder, såsom nikkel i jernoxid, skal AllergyCertified bruge en test af urenheden i stoffet. Hvis en sådan test ikke findes, skal AllergyCertified bruge en ekstern test af indholdet. AllergyCertified skal informeres om alle justeringer af et produkt. AllergyCertified kan bede om ny dokumentation/tests, hvis der anvendes en ny leverandør af farvestoffer eller konserveringsmidler.

Konserveringsmidler, som er tilladte i AllergyCertified makeup

De følgende stoffer må anvendes for tiden. Listen er ikke endelig:

  • Benzoic Acid
  • Ethylhexylglycerin
  • Ethylparaben
  • Methylparaben
  • Phenoxyethanol
  • Potassium Sorbate E202
  • Sodium Benzoate 

Konserveringsmidler, som ikke er tilladte i AllergyCertified makeup

De følgende stoffer må ikke anvendes for tiden. Listen er ikke endelig:

  • Chlorophene
  • Chloroacetamide
  • Formaldehyde
  • Benzylhemiformal
  • 2-bromo-2-nitropropane-1,3-diol
  • 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxane
  • Diazolidinyl urea
  • DMDM hydantoin
  • Imidiazolidinyl urea
  • Methenamine
  • Paraformaldehyde
  • Sodium hydroxymethylglycinate
  • Quaternium-15
  • Glutaraldehyde
  • Methenamine
  • MCI/Methylchloroisothiazolinone-
  • MI/Methylisothiazolinone
  • Kathon en blanding af MI/MCI  

Solfiltre

Solfiltre er ikke tilladte i dekorativ kosmetik, da det ikke har nogen funktion for produktet og det øger risikoen for allergi.  

Limprodukter

AllergyCertified makeup/dekorativ kosmetik må kun indeholde limprodukter, der ikke vurderes at forårsage allergi eller ubehag under brug. Rosin med CAS 8050-09-7 er meget allergent og kan ikke bruges. Limprodukter, som forbindes med dette kan forårsage kryds-reaktioner og skal vurderes separat.

 

Hvis du vil have vores kriterier som pdf (engelsk), klik her: Criteria for decorative cosmetics